VIDEN OM TÆNDER

Sandmand, sandblæsning i stedet for boring
I modsætning til Carisolv er heret danskudviklet produkt, som virker godt i dagligdagen. Sandman er en særlig sandblæsningsteknik, som kan fjerne gamle plastfyldninger og caries. Det kan ikke bruges til at fjerne gamle amalgamfyldninger. På klinikken bruger vi Sandman som supplement til det almindelige bor. Ved behandling af tandhalse bruger vi alene Sandman. Selve behandlingen er så godt som smertefri, men sugene, som skal fjerne sandet (aluminiumoxid partikler på 25 og 50 mm) og holder tanden tør, kan godt virke kolde.
Vi bedøver derfor, hvis du føler behov for det.

Virker mundskyllevæsker?
Mundskyllevæsker er moderne, og vi over-
skylles nu af en international flodbølge af disse produkter, som købes ukritisk. Denne type produkter er omfattet af kosmetik-lovgivningen, hvilket betyder, at det eneste krav der stilles er, at det ikke må være til skade for brugeren.

Dvs. der er intet krav om, at det skal virke som lovet på etiketten.
Det er således de færreste produkter, der har nogen gavnlig virkning på længere sigt, udover at det umiddelbart giver en god smag i munden.

Dette kan give en falsk fornemmelse af ren mund. Mundskyld kan ikke erstatte tandbørstning, og det er et dyrt, besværligt og lidet effektivt supplement, der i værste fald kan være skadeligt.
Beregninger på udgifterne til væskerne, hvis man skal bruge dem, som foreskrevet, viser, at det løber op i 650-1.810 kr. pr. år.
Naturens eget geniale mundskyld, spyttet, er derimod værd at satse på.
Den spytstimulerende effekt af grov kost, frugter og sukkerfrit tyggegummi, er langt nyttigere, sundere og billigere end de mange mundskylder mest virker som smags-kamouflage. Listerine har en vis effekt, men smagen er meget stærk. Klorhexidin virker godt, men farver tænderne sorte, så det kan kun bruges i kortere perioder f.eks. ved sår i munden.

Klik på emnerne og læs mere: