VIDEN OM TÆNDER

Er amalgam farligt
Amalgam er en højteknologisk forbedring af en nok 180-årig opfindelse, der groft sagt bestod af en blanding af 2/3 sølvpulver og 1/3 kviksølv. Kviksølv er giftigt, men i forbindelse med sølv indgår stoffet i en stabil kemisk forbindelse.
Til sammenligning kan siges, at klor-dampe er giftige, men i en kemisk forbindelse med natrium hedder det "bordsalt"!
Frigivelse af kviksølv under tygning og slid er extremt lavt og ikke alarmerende. Faktisk er mængden reelt mindre end, hvad man ellers bliver belastet med gennem fødevarer, luft og vand.

Det totale forbud er mere af miljømæssige år-sager end det er af sundhedsmæssige årsager og ud fra den betragtning, at det principielt er for-kert at bruge det giftige kviksølv, selvom det på fast form - som i munden - er stabilt.

Overfølsomhed:
Enkelte kan være overfølsomme for amalgam. I det tilfælde er der grund til at udskifte amalgam med andre materialer, såsom guld, porcelæn eller plast.
Hvorfor bruges der stadig amalgam 
Amalgam har bestået 180 års test. Det virker. Det holder. Det er billigt. Derfor er det stadig det materiale, der ofte vælges i kindtænder.

Ingen ved med sikkerhed, om amalgam reelt er farligt, men sundhedsstyrelsen har dog forbudt brugen af amalgam i mælketænder og fortænder. Man ville gerne forbyde amalgam totalt, men der er for øjeblikket ikke nogen alternativer, som matcher amalgam både økonomisk og holdbarhedsmæssigt.

Der fremstilles over en milliard amalgamfyldninger om året. Tandlæger bruger materialet, fordi det er nemmere at håndtere end andre materialer. Mange patienter vælger amalgam fremfor andre alternativer, fordi det er sikkert, billigt og kan laves hurtigt.
Læs mere om gamle plomber her.

Klik på emnerne og læs mere: